GeoArk 2007-2009

Kyst, menneske og miljø i Nordøstgrønland

Formål og problemstillinger

Sommeren 1823 mødte en lille gruppe Inuit den engelske opdagelsesrejsende D.C. Clavering på dén ø i Nordøstgrønland, som nu bærer hans navn. Dette kulturmøde begyndte venskabeligt med udveksling af gaver og gensidig undren. Det endte dog brat med, at Claverings mænd af vanvare skræmte deres værter bort ved affyring af skydevåben. Dette er det eneste dokumenterede møde mellem Inuit – Thule-kulturens folk – og europæere i Nordøstgrønland, og siden da har ingen arktiske kulturer været bosat i dette vidtstrakte område. Det var dog ikke første gang, at landet blev affolket.

Inuit og palæo-eskimoerne har i mindst fire adskilte epoker i de sidste 4.500 år befolket Nordøstgrønland, men det er indtil nu uafklaret, hvilke klima-, miljø- og kulturhistoriske faktorer, der i bestemte perioder ’åbnede vinduerne’ for bosættelse i Nordøstgrønland og i sam- og modspil betingede den diskontinuerte bosættelseshistorie.

GeoArk-projektet ønsker at iværksætte et tvær- og multifagligt forskningsprogram, hvis formål det er - gennem en integreret indsats af forskere fra geofag, arkæologi og biologi - at belyse samspillet mellem Inuit og de dynamiske naturforhold inden for hvilke, samfundene måtte agere.

I det Internationale Polarår’s forløb, 2007 – 2009, vil projektets kultur- og naturhistoriske forskning fokusere på de seneste århundreder, hvor Thule-kulturen beboede dette højarktiske område, fra 1400 til 1800-tallets første halvdel, idet denne periode byder på særlige muligheder for at belyse projektets problemstillinger.

Arkæologi

Et rigt og varieret arkæologisk kildemateriale fra undersøgelser i 1930’erne og 1940’erne, fra GeoArk-projektets to tidligere pilotprojekter (2003 og 2005) samt en række planlagte nye feltundersøgelser i 2007-08 vil danne grundlag for at belyse en række centrale spørgsmål:

• Hvorfra indvandrede nordøstgrønlændere i første halvdel af 1400-årene?
• Hvilke miljømæssige og kulturelle forudsætninger var til stede for indvandringen og Thule-kulturens eksistens i Højarktis gennem fire århundreder?
• Hvilke klimabetingede faktorer og menneskelige strategier og handlinger i sam- og modspil - forårsagede Thule-kulturens forsvinden fra Nordøstgrønland?

Bio-fag

De arkæozoologiske analyser søger at afdække de levende ressourcers dynamik primært inden for den periode, hvor Thule-folket var til stede i området. Fangstsamfundenes årscyklus, deres migrationer og langsigtede økonomiske strategier hænger nøje sammen med fangstdyrenes forekomst, hyppighed og tilgængelighed. Disse forhold kan for de enkelte dyrearter variere markant fra år til år og over længere tidsrum. Derfor analyseres tidligere hjembragte knoglematerialer, og der iværksættes nye udgravninger af udvalgte Thule-bopladser med henblik på at fremskaffe stratigrafisk opdelte og veldaterede faunamaterialer. De tidligste historiske kilder fra ekspeditioner og 1800-årenes kommercielle hval- og sælfangst i Grønlandhavet bliver inddraget. Følgende forhold er i fokus:

• Variationer i artsfordelinger, både mellem bopladser og over tid, sæsonmønstre og Inuits udnyttelse af fangstdyrene
• Identifikation af indikatorarter, som er essentielle for Inuits overlevelse og hvis udbredelse og tilgængelighed kan kobles med regionens naturgeografiske forhold
• Sammenhængen mellem de klimabetingede og evt. menneskeskabte ressourcefluktuationer 

Geo-fag

Projektets naturhistoriske/naturgeografiske undersøgelser har til formål at belyse dynamikken i det holocæne miljø med fokus på områdets kulturhistoriske epoke. Både cykliske og kaotiske klimasvingninger har indflydelse på isdækket i de kystnære farvande og snedækket på land, hvilket igen har været afgørende for forekomsten af de biologiske ressourcer, menneskets adgang til fangstdyrene og for samfærdslen over land og havis.

I projektet vil  sø-, lagune- og snefane-sedimenternes ’arkivoplysninger’ om miljøet i regionen blive inddraget. Eksisterende data fra DPC’s omfattende ZERO-program ved Zackenberg og data fra de indledende studier i Geo-Ark-pilotprojekterne vil blive samlet til en skitse af det landskab og den overordnede klima- og miljøvariabilitet, som udgør rammen for kulturhistorien.

Nye undersøgelser, målrettet de kulturhistoriske nøglelokaliteter, vil omfatte boringer i søer, laguner og i de kystnære farvandes holocæne sedimenter, undersøgelser af snefanesedimentation og analyser og dateringer af kystens erosions- og akkummulationsformer til belysning af  senholocæne havspejlsændringer.

Følgende spørgsmål ønskes besvaret:

• Hvordan har områdets klima (særligt temperatur og nedbør), samspillet mellem landskabets ferskvandsafstrømning samt den estuarine cirkulation udformet sne- og isdækket, iskanterne og polynierne?
• Hvordan hænger disse for fangstdyrene - og dermed også for mennesket - så afgørende ændringer i landskabets og havisens beskaffenhed sammen med den overordnede holocæne klimavariation?

Metodeudvikling

GeoArk-projektet har også et metodeudviklende sigte, idet luminescensmetoden planlægges anvendt til dateringer af karakteristiske faser og skift i kystmiljøet omkring bopladserne. Metodens muligheder for præcisionsdatering af tidspunkterne for indvandringer og affolkninger, samt til udskillelse af kronologiske faser på de komplekse Thule-bopladser, vurderes. Endeligt omfatter metodeudviklingen etableringen af en multifagligt baseret, beskrivelses- og vurderings-måde af erosionstruslen mod fortidsminderne i Naturparken.    

Projektets del-undersøgelser og analyser

·         Reanalyser af de omfattende oldsags- og dyreknogleinventarer fra de store arkæologiske kampagner i 1930’erne og 1940’erne i forbindelse med bl.a. Treårs-ekspeditionen til Nordøstgrønland, hvor især Thule-vinterhuse blev udgravet.

·         Nye kortlægninger, opmålinger og udgravninger med moderne metoder af Thule-kulturens bopladser fra forskellige sæsoner og med varierede topografiske placeringer. Såvel yderkyst-miljøets bopladser ved polynier og iskanter som fjordkompleksernes bopladser med adgang til indlandets ressourcer undersøges, således at fund og knoglematerialer belyser forholdene i de forskellige typer af øko-zoner.

·         Studier af Thule-kulturens materielle kultur med særlig henblik på de teknologier, der er knyttet til fangstøkonomien.

·         Studier af dynamikken i Østgrønlands levende ressourcer i relation til Polhavets og Nordatlantens klima- og isforhold og ressourceudnyttelseshistorie.

·         Samling af data fra tidligere undersøgelser af det sen-holocæne østgrønlandske landskabs klimaarkiver, herunder data fra geomorfologiske og palæobiologiske studier.

·         Syntesedannelse ud fra eksisterende, relevante miljø-dataserier fra studieområdet, herunder tidsserier fra Zero-programmet over bl.a. terrestrisk afstrømning, mangeårige observationer fra vejrstationer og fra satellitter vedrørende isdækker og åbentvandsforhold.

·         I tilknytning til de kulturhistoriske nøglelokaliteter gennemføres nye opmålinger og analyser af kystzonens erosions- og akkumulationsformer samt boringer til indsamling af fjord/kyst-, sø/lagune- og nivations-sedimenters sedimentologiske, geokemiske og biologiske data vedrørende snedække og åbentvandsforhold.

·         De specifikke nye lokale tolkninger af sne- og isdække ved de kulturhistoriske nøglelokaliteter sammenholdes med nye detaljerede målinger og tolkninger af den holocæne del af iskernerne fra Indlandsisen (udført af ’Is- og Klima-gruppen’ ved NBI). Dette vil bl.a. belyse koblinger til den oceaniske og atmosfæriske cirkulation i Nordatlanten.

·         Forsøg med opstilling af koordinerede geografiske og arkæologiske beskrivelsessystemer og vurderinger af den accelererende naturlige erosion af de kystnære fortidsminder. Dette forsøg vil indgå som grundlag for overvejelser om kulturarvens forvaltning i Nationalparken.

Ledelse, tværfaglighed og samarbejdspartnere

GeoArk-projektet ledes og administreres i det daglige af centerleder Bjarne Grønnow, SILA – Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning. For at sikre en ægte integration af de forskellige faggrene etableres projektets faglige råd bestående af en aktivt deltagende seniorforsker fra hver af de primære samarbejdende institutioner: forskningsprofessor Hans Christian Gulløv, SILA; lektor Bjarne Holm Jakobsen, Institut for Geografi og Geologi; musemsleder Morten Meldgaard, Statens Naturhistoriske Museum; mus.insp. Claus Andreasen, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv; professor Søren Rysgaard, Grønlands Naturinstitut samt projektets tre gennemgående post.doc.’s fra disciplinerne arkæologi (Mikkel Sørensen), geografi (Henrik Sulsbrück Møller) og zoologi (Anne Birgitte Gotfredsen). Det faglige råd og post.doc.-gruppen planlægger et antal møder og seminarer, hvor også projektets øvrige samarbejdspartnere fra netværk i ind- og udland deltager. Disse omfatter: Statens Naturhistoriske Museum, Geocenter Danmark, Danmarks Miljøundersøgelser, Dansk Polarcenter (Zackenberg-programmet), Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, University of Toronto (Dept. of Geography, Dept. of  Anthropology), Avataq Cultural Institute (Montreal), Department of Geography, Queens University, Canada.

Projektet søger i øvrigt samarbejde med andre projekter, der kan belyse Thule-kulturen i Nordøstgrønland og dens demografi, f.eks. gennem studier af gravskikke og DNA fra humant skeletmateriale. Her vil Grønlands Nationalmuseum og Arkiv være bindeled mellem GeoArk og disse projekter.

Forskningsformidling og kvalitetssikring

GeoArk-projektet vil blive kraftigt eksponeret gennem IPY-årets store formidlingsindsats i nyhedsmedierne og i uddannelsessammenhæng, men herudover har de samarbejdende institutioner selv tradition for populær forskningsformidling. GeoArk’s formidling i Grønland omfatter bl.a. et seminar og en foredragsrække i Nuuk, arrangeret af projektets post.doc.-gruppe.

Den videnskabelige formidling vil omfatte løbende præsentationer af projektets progression i workshops og på samarbejdspartnernes hjemmesider, artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter, indlæg ved IPY-konferencen ’Dynamic Social Strategies’ i København (2008) samt et afrundende internationalt symposium, foråret 2009, med efterfølgende udgivelse af peer-reviewed proceedings.

Perspektiv

Projektet, der er indskrevet i det IPY-endorserede projekt ’Dynamic Social Strategies in Arctic Environments’, vil forløbe over Polaråret 2007-2008 med en afrundende fase primo 2009, og være geografisk afgrænset til Zackenberg/Clavering Ø/Wollaston Forland-området. Projektet planlægges i årene herefter udvidet til at omfatte Nationalparkens sydligere dele: Kong Oscars Fjord/Kejser Franz Josephs Fjord.

Den foreslåede integrerede indsats i Nordøstgrønland er på den ene side en unik arktisk ’case’, og på den anden side rummer den, i kraft af kildematerialernes unikke kvaliteter og den markante tværgående kultur- og naturhistoriske indfaldsvinkel, åbenlyse perspektiver for generelle konklusioner om klima og natur som grundvilkår for og evigt foranderlig ramme om menneskets økonomiske og kulturelle strategier.